SINTEF Energi først i Norden med ny AI-maskine
Kilde: Artiklen blev oprindeligt udgivet af SINTEF. Oversat af AI (GPT-6)

SINTEF Energi har fået, hvad der sandsynligvis er den første NVIDIA DGX Station GB300 i Norden. Med denne maskine kan forskerne udvikle energisystemmodeller ved hjælp af avanceret kunstig intelligens, uden at data forlader organisationen. Maskinen er også det første skridt i det nye SINTEF Intelligence Lab (iLab).
Maskinen er ASUS' version af NVIDIA DGX Station GB300 og den første fra ASUS i Norden. Ifølge ASUS og leverandøren Nextron er det sandsynligvis også den første DGX Station GB300, der overhovedet er blevet leveret i Norden.
"AI kan ændre både den måde, vi bedriver energiforskning på, og de løsninger, vi kan udvikle til vores kunder. Vores styrke er kombinationen af indgående viden om energisystemet og evnen til at tage ny teknologi i brug. Med denne investering giver vi forskerne større mulighed for at udforske potentialet med det mål at skabe bedre forskning og en hurtigere vej fra viden til praktisk anvendelse", siger administrerende direktør Inge Røinaas Gran fra SINTEF Energi.
Energieffektivt datacenter i kompakt format
Maskinen er på størrelse med en kraftig stationær computer og bruger omtrent lige så meget strøm som en elradiator. Med en ekstremt stor og hurtig hukommelse kan den alligevel køre store sprogmodeller af den type, som indtil for nylig kun fandtes i store datacentre.
"Med egen infrastruktur kan forskerne vælge AI-modeller, der er tilpasset den opgave, de skal løse, i stedet for at sende alle beregninger til globale tjenester, der er dimensioneret til millioner af brugere med vidt forskellige behov. På den måde kan vi optimere ressourceforbruget efter, hvad arbejdet faktisk kræver", siger Hans Ivar Skjelbred, forskningsleder for faggruppen Digitale løsninger hos SINTEF Energi.
Sikker forskning med AI
Forskerne hos SINTEF Energi udvikler modeller for elsystemet, som blandt andet bruges til at vurdere investeringer, beregne effekten af ny regulering og planlægge driften af kritisk energiforsyning. AI skal hjælpe dem med at skrive, teste og dokumentere koden bag modellerne. Da dele af dataene er følsomme, foregår arbejdet på deres egen maskine og ikke i skyen.
"Når vores modeller bruges til at planlægge driften af elsystemet, skal vi vide præcis, hvad der sker med dataene. Med vores egen maskine har vi selv den kontrol", siger forskningschef Ellen Krohn Aasgård hos SINTEF Energi.
Maskinen skal ikke erstatte cloudbaserede tjenester. Den skal give instituttet egne kompetencer og kapacitet og dermed større handlefrihed i forhold til, hvordan teknologien tages i brug.
Maskinen skal blandt andet bruges i arbejdet med at videreudvikle modellerne SHOP, ProdRisk, EMPS og Trident.
Kompetencer til fremtiden
Kunstig intelligens vil få stadig større betydning, både for forskningsmetoderne og for de løsninger, industrien tager i brug. Når forskerne kan udvikle modeller hurtigere, analysere flere alternativer og bruge mindre tid på rutinepræget kodearbejde, får de større kapacitet til at forstå energisystemet og bidrage til gode beslutninger. SINTEF Energi mener, at kombinationen af dybdegående viden om energisystemet og ansvarlig brug af AI vil blive en vigtig styrke i de kommende år, både for instituttet og for en energibranche, der står over for store omstillinger.
"Vi vil både udnytte og udvikle denne teknologi på vores egne præmisser med sikkerhed, åbenhed og samfundsnytte som udgangspunkt. Derfor skal vi også selv have kompetencerne og værktøjerne", siger Bjørnar Fjelldal, forsker hos SINTEF Energi.
Nyt laboratorium for kombineret intelligens
SINTEF Intelligence Lab (iLab) bliver en fælles platform, der samler hardware, software, tjenester og mennesker med både kunstig og menneskelig intelligens i centrum.
Læs mere om det nye laboratorium: SINTEF Intelligence Lab (iLab)
"Vi har bevidst valgt ikke at kalde det et AI-laboratorium. Intelligens handler om mere end kunstig intelligens. Det handler også om vores egen viden og kreativitet. I iLab samler vi hardware, software, tjenester og mennesker, og denne maskine er det første skridt", fortæller Fjelldal.
"Vi ser, at stadig flere virksomheder ønsker at tage store sprogmodeller i brug uden at sende følsomme data ud af organisationen. At SINTEF Energi er blandt de første i Europa til at tage DGX Station i brug, viser, at norske forskningsmiljøer er langt fremme. Vi synes, det er spændende, at den skal bruges til forskning i fremtidens energisystemer", siger Lasse Sandstone, salgschef for AI og GPU hos Nextron.
Fakta: NVIDIA DGX Station GB300
- Arbejdsstation til udvikling og kørsel af avancerede AI-modeller, baseret på NVIDIAs Grace Blackwell-arkitektur.
- SINTEF Energis maskine er ASUS' version (ExpertCenter Pro ET900N G3). Leverandør: Nextron.
- Én Blackwell Ultra-grafikprocessor og én Grace-processor med 72 kerner.
- 748 GB sammenhængende hukommelse, hvoraf 252 GB er hurtig grafikhukommelse (HBM3e).
- Op til 20 petaFLOPS AI-beregningskraft (FP4), ifølge NVIDIA.
- Kan ifølge NVIDIA køre sprogmodeller med op til omkring én billion parametre.
- Strømforbrug op til 1,6 kW.